MENUMENU
Vi bor på det charmerende Mellem-rummet på Samsø – en perle, der skaber de perfekte rammer for stilhed, nærvær og fordybelse.
Mellem-rummet er et sted med en helt særlig energi, hvor du kan trække dig tilbage fra hverdagens travlhed og finde ro. Her bliver du mødt af en varm og stemningsfuld atmosfære, der inviterer til refleksion, fornyelse og en følelse af dyb velvære.
Med sin smukke beliggenhed midt i Samsøs fredfyldte natur er Mellem-rummet skabt til at fremme trivsel og balance. Det er et sted, hvor du kan tage en tiltrængt pause, finde ind til dig selv og nyde en pause fra det ydre tempo. Her kan du lade kroppen og sindet falde til ro og opleve en ramme, der nærer og opløfter.
Pris:
Person i delt 3-mands værelse: kr. 4.500
Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. 4.900
Pris pr. enkeltværelse (begrænset antal): kr. 5.300
Afbud
Din tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, er du velkommen til at give din plads videre til en anden deltager. Husk blot at informere os skriftligt, så vi kan opdatere vores deltagerliste.
Aflysning
Wessel Yoga er registreret i Rejsegarantifonden, og retreatet er dermed omfattet af fondens dækning. Hvis retreatet mod forventning aflyses af arrangøren, tilbagebetales det fulde indbetalte beløb i henhold til Rejsegarantifondens regler.
Træk stikket og kom med til en uforglemmelig weekend fyldt med ro, fordybelse og fornyelse i hjertet af midsommerens lys og energi.
Tag med på denne unikke retreat på det smukke Mellem-rummet på Samsø, hvor vi inviterer dig til at genoplade, slippe spændinger og finde tilbage til en dybere kontakt med dig selv. Med midsommerens energi som ramme vil vi dyrke nærvær og kropsbevidsthed gennem en kombination af yoga, somatics og restorative yoga.
Dette retreat er skabt til dig – uanset om du er nybegynder eller erfaren – der har behov for at stresse af, finde mere ro og glæde og give dig selv den omsorg, du fortjener.
Fra morgenens energi til eftermiddagens ro: en helhedsoplevelse for krop, sind og sjæl.
Morgenpraksis: En blid start på dagen
Morgenpraksis er designet til at give dig en rolig og nærværende start på dagen, uanset om du er nybegynder eller erfaren. Vi begynder med blide bevægelser, der hjælper kroppen med at vågne op i sit eget tempo. Fokus er på at løsne små spændinger, der kan have sat sig gennem natten og forsigtigt varme leddene op.
Herefter bevæger vi os ind i en dynamisk, men stadig blid yogapraksis, hvor små flowsekvenser og soløvelser guider os til at ære solen og dagen, der ligger foran os. Bevægelserne følges af åndedrætsøvelser, som støtter kroppens naturlige rytme og skaber en følelse af lethed og harmoni.
Denne morgenpraksis er en invitation til at møde dig selv med omsorg, opbygge ny energi og bringe balance til både krop og sind. Uanset erfaring kan alle være med, da undervisningen guider dig i dit eget tempo og altid giver plads til, at du kan lytte til din egen krop.
Eftermiddagens Somatics Praksis: Frigør spændinger og find ro
Når eftermiddagen melder sig, inviterer somatics praksissen dig til at sætte tempoet helt ned og vende opmærksomheden indad. Med blide, langsomme bevægelser guider vi kroppen til at frigøre spændinger og slippe gamle vanemønstre, som måske holder dig fast i uro eller stivhed.
Somatics handler om at arbejde med kroppen indefra – med nærvær og opmærksomhed på, hvordan den bevæger sig og hvor den har brug for omsorg. Øvelserne udføres liggende eller siddende og er designet til at være nænsomme, så alle kan være med, uanset erfaring eller fysisk udgangspunkt.
Denne eftermiddagspraksis er som en blid omfavnelse – en tid til fordybelse, ro og at mærke dig selv helt uden krav eller forventninger. Det er her, du kan lade kroppen regenerere og finde dybere balance, så du går fra måtten med en følelse af frihed og lethed.
I løbet af dit ophold vil du opnå en dyb ro og vil føle dig grounded via yoga sessioner, spa og naturen. Du vil skabe en dybere kontakt med dig selv og din krop, åbne for energiflowet i kroppen og ikke mindst blive mere smidig og stærk både fysisk og mentalt.
Der bliver skabt et trygt, varmt og uambitiøst rum, hvor der er plads til enhver uanset alder, køn og erfaringer med yoga.

Praktiske informationer:
Mellem-rummet ligger i gåturs afstand fra en smuk strand med en fantastisk udsigt over havet, markerne og et lille glimt af Jylland i det fjerne. Der er kun 4,7 km fra Sælvig (Jyllands færgen) og 8,2 km fra Ballen havn (Sjællands færgen).
Der er mulighed for at aftale afhentning ved færgen ved din ankomst, hvis du har brug for det uden ekstra omkostninger.
Det er meget nemt at komme rundt på cykel på Samsø og afstandene er korte mellem byerne. De ganske få steder, hvor cyklen ikke kan komme frem, ser alligevel bedst ud i spadserefart. Du kan leje en cykel eller medbringe din egen cykel.
Transport til og fra Samsø:
Fra Sjælland sejler færgen fra Kalundborg. Se sejltider fra Sjælland og book din billet her.
Fra Jylland sejler færgen fra Hou. Se sejltider fra Jylland og book din billet her.
Tjek den aktuelle sejlplan og book din billet i god tid. Tjek, om der er særtilbud, hvis I er flere, der rejser/kører sammen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores midsommer YOGA&SOMATICS retreat på Mellem-rummet, hvor du kan finde harmoni, ro og genopladning.
Sæt tid af til dig selv og lad os tage hånd om resten.
Namasté,
Eva
Retreatens rytme:
Fredag
10.00 – 12.00 Ankomst og indlogering
12.00 Velkomst og grounding med blid og nærværende yoga & somatic movement
13.30 Frokost
16.30 – 18.30 Somatics & Restorativ Yoga
19.00 Middag & Hygge
22.00 Huset går til ro
Lørdag
7.00 Godmorgen, te & kaffe, morgensnack eller frisk morgendyk i havet
8.00 Blid, nærværende og sanselig morgen yoga
10.00 Morgenmad
13.00 Frokost
16.30 Somatics & Restorativ Yoga
19.00 Middag
20.00 Hygge og vi går solnedgangen i møde
Søndag
7.00 Godmorgen, te & kaffe, morgensnack eller frisk morgendyk i havet
8.00 Blid, nærværende og sanselig morgen yoga
10.00 Morgenmad
11.30 Afslutnings cirkel
12.00 – 14.00 Pakke, runde af og TAK for denne gang♥
kr. 4.500,00 – kr. 5.300,00
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få refleksioner, inspiration og små påmindelser om at vende hjem til dig selv – midt i en travl hverdag. Du får også første besked om nye workshops, retreats og onlineforløb.
Eva Wessel
+45 51 34 25 07
eva.wessel@wesselyoga.dk
CVR: 37 05 82 03
© Wessel Yoga
EU | INT | UK |
|---|---|---|
30 | XS | 23 |
32 | S | 24 |
34 | M | 25 |
36 | M/L | 26 |
38 | L | 27 |
40 | XL | 28 |
42 | XXL | 29 |
EU | INT | UK |
|---|---|---|
30 | XS | 23 |
32 | S | 24 |
34 | M | 25 |
36 | M/L | 26 |
38 | L | 27 |
40 | XL | 28 |
42 | XXL | 29 |