Restorative yoga

Balsam for krop, sind og sjæl
Giv dig selv et fredfyldt og kærligt pusterum med Restorative yoga. I hverdagen er vi konstant ”på”, vi skal være ”klare og parate”. Gennem Restorative yoga får din krop muligheden for at genopbygge og restituere, dit nervesystem vil være i hvile og du får lov til bare at være.
Hvad er Restorative yoga?

Tempoet i det moderne liv, hvor vi konstant er på og skal være klare og parate, kan føre til mange helbredsmæssige problemer og roden til de fleste af disse problemer er en stressende hverdag. Nogle gange glemmer vi at gøre noget godt for os selv, gøre en forskel, da vi skal nå flere og flere opgaver. Yoga er en fantastisk måde at reducere stress på og skabe balance både i krop og i sind. Restorative yoga arbejder på et dybere plan end andre yogaformer, da denne form for yoga har en enorm kapacitet til helbrede fysiske og psykiske stress relaterede symptomer, hvor kroppens eget selvhelbredende system får tid og plads til at virke.

Restorative Yoga er en dyb afspænding, hvor kroppen bliver ”puttet” i forskellige stillinger og støttet med puder, blokke og tæpper. Stillingerne bliver holdt op til 20 min. Når du ligger i stillingerne, er din krop understøttet, så kroppen kan give helt slip. Mens kroppen ligger helt stille, frigøres der spændinger i skuldre og nakke, der skabes plads til åndedrættet og der frigøres spændinger i den nederste del af ryggen.

Historien om Restorative yoga

Udviklingen af Restorative Yoga startede i 1937 med en af de største yogi i verden, B.K.S. Iyengar fra Pune i Indien. Iyengar lærte yoga af sin lærer og sin svigerbror, Tirumalai Krishnamacharaya. Iyengar var tit syg som teenager og yoga har hjulpet ham at genvinde sin styrke. Han blev meget hurtigt en dygtig elev og begyndte at undervise i yoga, da han var 18 år.

Iyengar havde lagt mærke til, at eleverne udførte yoga stillingerne med anstrengelse og med overbelastning til følge. Denne overbelastning førte tit til skader. Der er måske også mange af os, der har oplevet det samme, da vi begyndte at praktisere yoga ud fra synspunktet ”no pain no gain” på vore yogamåtter. Det oplevede B.K.S. Iyengar også og han begyndte at bruge redskaber som blokke, yogabælter og tæpper i sin undervisning, så yoga stillingerne blev tilpasset hver især for at hjælpe eleverne med at komme sig efter en skade, overbelastning eller sygdom på en terapeutisk måde.

Hvad sker der i kroppen?

Når din krop slapper dybt og helt af, blødgøres musklerne, blodtryk og stress-hormon niveauet falder, din hjerterytme, dine vejrtræknings-og hjernebølger bliver langsommere og du oplever en vidunderlig følelse af ro. Undersøgelser har vist, at når kroppen får lov til at hvile dybt, hjælper det dig med at sove bedre, hvorved du om morgenen oplever, at du er meget mere udhvilet og du dermed har mere energi og overskud.

Under den dybe afspænding bliver det parasympatiske nervesystem aktiveret og for at opnå det, skal man sørge for at reducere indflydelsen af det aktive, sympatiske nervesystem. Denne dybe afspænding er ikke det samme som at sove, hvor den dybe tilstand af søvn omfatter perioder med drømme, der øger muskelspændingerne.
Afspænding er en tilstand, hvor der ingen bevægelse er, ingen indsats og hjernen er stille. Restorative yoga er som balsam til krop og sind.

Restorative yoga kan især anbefales, hvis du
"Jeg har på egen krop mærket, hvordan stillingerne hjælper mig til at berolige mit sind og skabe bedre balance og giver mig en dyb form for afslappethed"

”Jeg gik ned med stress for 1½ år siden og stødte i den forbindelse på Restorative Yoga ved Eva Wessel. Jeg har aldrig dyrket yoga før. Jeg har nu gået til Restorative Yoga i 1½ år, og fået undervisning én gang om ugen og selv praktiseret lidt derhjemme. I begyndelsen var det svært for mig, at alle øvelserne skulle være så langsomme og tage så lang tid, men efter nogle gange, var det lige netop det, som jeg værdsatte. Den ro og afslappethed havde ikke været en del af mit travle liv, det krævede lidt tilvænning. Det er nogle virkelige behagelige stillinger at ligge i, og selvom jeg synes, jeg ligger godt, så kommer underviseren med et støttende tæppe eller en pude, som gør, at jeg ligger endnu bedre. Den omsorg har høj værdi, selvom man er et voksent menneske. Jeg har på egen krop mærket, hvordan stillingerne hjælper mig til at berolige mit sind og skabe bedrebalance og giver mig en dyb form for afslappethed. For mig har det været, som at nå ind til ”kernen” i mig selv, som at føle og mærke krop og sjæl på én gang med fredfyldthed, er vist mere beskrivende. Jeg er fuldstændig sikker på at Restorative Yoga har været en afgørende faktor for min heldbredelsesproces.”

Yogaelev hos Wessel Yoga