MENUMENU











Tag en pause og kom med på en yogarejse til La Palma, den smukke og uspolerede kanariske ø. Genoplad dine batterier efter vinteren med yoga, mindfulness, vandring, afslapning, sol, storslået natur og masser af tid til dig selv. Denne yogarejse til La Palma er det perfekte valg for alle, der elsker naturen eller bare ønsker at koble helt af.
På den sydlige del af La Palma – i et af øens mest solrige områder, finder du et smukt resort.
Resortet tilbyder det bedste af to verdener – ren afslapning i smukke omgivelser ved Atlanterhavet og masser af aktiviteter og træning.
Alt afhængigt af hvad du har lyst til og hvad du har brug for.
Værelserne er charmerende og rummelige indrettet i kanarisk stil.
Dit yogaophold på La Palma er med All Inclusive, og her er masser af sunde og lækre retter at vælge imellem.
Hvis du har lyst til at træne yderligere udover de 2 daglige yogasessioner, så byder hotellet på sportsfaciliteter.
La Palma Princess Vital & Fitness er nemlig et gedigent resort spækket med træning, motion og sport, hvor du kan træne løs i det mere end 1.200 m2 store fitnesscenter, der tilbyder både cardio- og styrketræning, spinning, vandgymnastik og meget mere. På resortet finder du også hele fem tennisbaner.
Selve hotellet ligger 30 km fra lufthavnen.
Der er muligt at booke et eneværelse eller dele et dobbeltværelse med en veninde, ven eller partner.
Pris per uge:
Pris for pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse 11.499 kr.
Tillæg pr. pers. for eneværelse 1.400 kr.
Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt kr. 12.399
Tillæg pr. pers. for eneværelse med havudsigt kr. 2.300
Pris for ekstra uge med afrejse 13. marts pr. person i delt dobbeltværelse kr. 4.900
Øvrige tillæg gælder som ovenstående.
Tag en pause og kom på en yogarejse til den smukke uspolerede kanariske ø La Palma. Genoplad dine batterier til vinteren med yoga, somatics, mindfulness, vandring, afslapning, sol, smuk uspoleret natur og masser af tid til dig.
Drømmer du om en pause fra hverdagen? På denne yogarejse til La Palma får du ro, nærvær og ny energi. Du slipper tempoet og lander i en blid rytme, hvor du kan mærke dig selv igen.
Vi kombinerer yoga, somatics, meditation og nærvær i naturen – alt sammen i varme, smukke omgivelser. Her er der tid til at give slip, trække vejret dybt og bare være.
Du vil opleve, hvordan kroppen slipper spændinger, og sindet falder til ro. Du vender hjem med mere balance, lethed og kontakt til det, der virkelig betyder noget.

På denne yogarejse til La Palma begynder dagene roligt. Vi starter med meditation og blid yoga – en kombination af klassisk hatha og vinyasa, der vækker kroppen og giver ny energi. Du bliver også nænsomt guidet gennem somatiske øvelser, som hjælper med at slippe spændinger og kroniske smerter. Dagens fundament af ro, nærvær og forbindelse mellem krop og sind bliver skabt her.
Resten af dagen er til dig. Du kan slappe af, nyde solen, gå i spa, vandre i naturen eller bare være. Der er tid og plads til at gøre præcis det, du har brug for.
Om eftermiddagen vender vi tilbage til måtten. Her lander du blødt og bliver guidet gennem rolige og afstressende øvelser – yoga, somatics, åndedræt og afspænding. Alt sammen med fokus på at skabe balance og ro i krop og sind.
Når vejret tillader det, praktiserer vi udendørs i den storslåede natur omkring resortet. Naturen støtter os i at blive mere nærværende og forbundet med nuet.
Midt på ugen er der en yogafri dag, hvor du kan vælge at tage på en af øens mange naturskønne vandreruter med rejseleder, udforske det lokale område til fods eller besøge øens charmerende hovedstad, Santa Cruz.
Du kan også vælge bare at lave ingenting og nyde varmen og de smukke omgivelser på hotellet. Der vil desuden blive arrangeret en eksklusiv udflugt kun for yogagruppen – en særlig oplevelse, du frit kan vælge at deltage i.

Der bliver skabt et trygt, varmt og uambitiøst rum, hvor der er plads til enhver uanset alder, køn og erfaringer med yoga.
Du kommer hjem med en blød og afslappet krop, som er fyldt med glæde, mere overskud og fornyet energi. Al yogaundervisning er tilpasset DIG, så du bliver mødt lige præcis der, hvor du og din krop er lige nu.
Hvis du rejser alene, vil du aldrig føle dig alene, da vi passer godt på hinanden, medmindre du ikke har lyst til det og har brug for at trække dig.
En typisk dag på La Palma i løbet af din yogarejse
Kl. 7.30 – 09.00 Morgenmeditation, yoga, åndedrætsøvelser og afspænding
Kl. 09.30 – 10:30 Lækker brunch
Kl. 11.00 – 16:30 Tid til dig, Spa behandling og/eller afslapning ved pool området
Kl. 17.00 – 18:30 Afstressende yoga og somatics movement, mindfulness og afspænding
Kl. 18.30 – 19.30 Tid til dig, solnedgang, hygge
Kl. 19.30 Middag og aftenhygge
Midt på ugen er der en yogafri dag, hvor du kan vælge at tage på en af øens mange naturskønne vandreruter med rejseleder, udforske det lokale område til fods eller besøge øens charmerende hovedstad, Santa Cruz. Du kan også vælge bare at lave ingenting og nyde solen, stilheden og de smukke omgivelser på hotellet. Der vil desuden blive arrangeret en eksklusiv udflugt kun for yogagruppen – en særlig oplevelse, du frit kan vælge at deltage i.
Følg wesselyoga og mig på Instagram og se masser af stemningsbilleder og oplæg fra tidligere yogarejser til smukke La Palma.
Vi glæder os til at byde dig hjertelig velkommen på den smukke ø, La Palma.
Namasté,
Eva
kr. 11.499,00
Tilkøbsmulighederne pr. person er:
Mulige tilkøb pr. person:
• Afbestillingsforsikring: 425 kr.
• Rejseforsikring: 375 kr.
• Mad ombord på flyet kr. 220 kr. t/r
Du skal selv medbringe følgende udstyr: Yogamåtte, 2 x blokke, 1 x yogabånd, evt. 1-2 fleecetæpper (her kan du også bruge et badehåndklæde)
Flyvetider:
Udrejse:
Billund – Santa Cruz de La Palma 7.00 – 11.15
København – Santa Cruz de La Palma 7.00 – 11.30
Aalborg – Santa Cruz de La Palma: 8.10 – 12.45
Hjemrejse:
Santa Cruz de La Palma – Billund 12.15 – 18.45
Santa Cruz de La Palma – København 12.30 – 19.00
Santa Cruz de La Palma – Aalborg: 13:45 – 20.10
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Bravo Tours, som sørger for fly, hotel og transport. Du får dansk rejselederservice, og der er altid søde guider til rådighed, som også arrangerer skønne udflugter, hvis du har lyst til at opleve mere af øen.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få refleksioner, inspiration og små påmindelser om at vende hjem til dig selv – midt i en travl hverdag. Du får også første besked om nye workshops, retreats og onlineforløb.
Eva Wessel
+45 51 34 25 07
eva.wessel@wesselyoga.dk
CVR: 37 05 82 03
© Wessel Yoga
EU | INT | UK |
|---|---|---|
30 | XS | 23 |
32 | S | 24 |
34 | M | 25 |
36 | M/L | 26 |
38 | L | 27 |
40 | XL | 28 |
42 | XXL | 29 |
EU | INT | UK |
|---|---|---|
30 | XS | 23 |
32 | S | 24 |
34 | M | 25 |
36 | M/L | 26 |
38 | L | 27 |
40 | XL | 28 |
42 | XXL | 29 |