Da jeg for første gang så billederne fra Azorerne, vidste jeg, at det var et sted, som jeg virkelig havde lyst til at opleve. Hver gang jeg er på en rejse, yogarejse eller retreat, bliver jeg bekræftet i, at naturen, tid til sig selv kombineret med yoga, somatics og mindfulness kan gøre noget magisk og transformativ.
Nu har jeg været på en af de største Azoriske øer – Sao Miguel, hvor yogarejsen også går hen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle lidt mere om mine oplevelser, nogle praktiske ting og selvfølgelig dele endnu flere billeder for at vise, hvor smukt der er på Azorerne.
Flyveturen og ankomst
Man kan flyve til Sao Miguel fra både København og Billund og det tager ca. 4-5 timer at flyve dertil. Det er sådan, at flyet fra København mellemlander i Billund og så bliver vi, yogis samlet på ét fly fra starten af.
Vi skal bo i Ponta Delgada, som er øens hovedstad. Det tager kun 15 minutter at køre fra lufthavnen og til vores hotel. Det vil være Bravo Tours, som rejsen er arrangeret sammen med og deres guider, der vil tage kærligt imod os.
Hotellet
I løbet af de 8 dage og 7 nætter vil hotellet Azoris Royal Garden være vores hjem. Der er en god atmosfære, hotellet har charme og sin helt egen stil. Værelserne er rummelige med en lille altan. Sengene er gode og puderne også – jeg har i hvert fald sovet virkelig godt hver eneste nat.
Vær opmærksom på, at der er to times forskel mellem Azorerne og Danmark (Azorerne er to timer bagud). Men vænner sig hurtig til den nye tid.
På badeværelset er der kåber, slippers, shampoo, bodylotion, hårtørrer, så man behøver virkelig ikke at tage masser af ting med hjemmefra. Vi bor kun 7 min gang fra byens centrum, hvor der er masser af supermarkeder, apoteker, restauranter og alt det man ellers har brug for i gåafstand.
På hotellet er der masser af kroge, hvor man kan synke ned i en af de mange sofaer og læse en god bog eller nyde den smukke japanske have eller ved poolen, som lægger i baghaven. Det er nemlig også der, vi skal dyrke yoga – under palmerne omgivet af fuglesang.
Opholdet på hotellet er med morgenmad. Der er et stort udvalg af frugt, friskpresset appelsinjuice, masser af lækker Azorisk ost, æg og dejligt brød. Man spiser virkelig godt og dejligt dernede.
Det er også muligt at spise til frokost og aften på restauranten. Priserne er meget venlige, Til aftensmad kan man spise virkelig godt for 20 EUR.
Byen Ponte Delgada
Ponta Delgada er en super hyggelig by med masser af gamle kirker, flotte gamle bygninger, brostensbelagte hyggelige små gader, botaniske haver, butikker og et marked – Så hyggeligt og skønt.
Der er masser af spisesteder i byen, tæt på vores hotellet og nede ved havnen. Masser af muligheder – alt efter, hvad man har lyst til.
Udover at vi skal dyrke yoga hver dag, nogle gange 2 gange om dagen, skal vi selvfølgelig udforske og opleve den helt vildt smukke ø.
DU KAN KOMME TIL SMUKKE AZORERNE MED MIG PÅ FØLGENDE DATOER:
26. august – 2. september 2025
Yogarejserne bliver arrangeret i samarbejdet med Bravo Tours.
Vi flyver direkte fra både Billund.
Følg wesselyoga og mig på Instagram og se masser af stemningsbilleder og oplæg fra tidligere oplevelser og yogarejser til smukke Azorerne.
Jeg glæder mig til at møde dig på Azorerne!
Namasté!
Eva