MENUMENU
Efterårsro med somatics – tre nærværende sessioner med bevægelse, ro og fordybelse
Trænger du til at slippe spændinger, finde mere frihed i kroppen og mærke en dybere ro?
Jeg inviterer dig til tre nærværende Somatics-sessioner, hvor vi gennem langsomme, blide og bevidste bevægelser arbejder med at afspænde musklerne, skabe større bevægelsesfrihed og støtte nervesystemets naturlige evne til at finde ro.
Somatics handler ikke kun om at løsne muskelspændinger. Det handler også om at genopdage forbindelsen til kroppen – at mærke og forstå dens signaler, blive mere bevidst om vores behov og finde tilbage til en følelse af nærvær og balance.
Læs mere om somatics her.

Gennem blandt andet pandiculation arbejder vi med samspillet mellem hjernen og musklerne, så kroppen gradvist kan lære at slippe unødvendige spændinger og bevæge sig med større lethed.
Her er der intet, du skal præstere. Du inviteres til at sænke tempoet, lytte indad og opleve kroppen indefra.
Hver session er et lille åndehul med plads til bevægelse, stilhed og fordybelse.
Du kan deltage i én, to eller alle tre sessioner. Alle kan være med, uanset erfaring med Somatics.
Efteråret – en tid til at give slip
Ligesom træerne langsomt slipper deres blade, kan vi lade os inspirere til at give slip på noget af det, vi ikke længere behøver at holde fast i.
Ikke ved at presse kroppen, men ved at møde den med nysgerrighed, tålmodighed og omsorg.
Måske er det netop det, din krop længes efter dette efterår.
Om mig
Jeg er certificeret Somatic Movement Coach og yogalærer og står bag Danmarks første Somatic Movement Teacher-uddannelse. Jeg har arbejdet med kroppen siden 2003, undervist i yoga siden 2015 og arbejdet med somatics siden 2016. I dag studerer jeg ved The School for Body-Mind Centering®. Mit arbejde bygger på respekt for kroppens intelligens, langsomhed og præcision, og på tilliden til, at forandring sker indefra.
Datoer: Mandag den 2. november (replay), 9. og 16. november 2026
Tid: Kl. 19.00–20.00
Sted: Online via Zoom – deltag hjemmefra i rolige og trygge omgivelser
Optagelser: Alle sessioner optages, så du kan deltage live eller praktisere, når det passer dig.
Pris: 435 kr. inkl. moms for alle tre sessioner eller 160 kr. per gang.
Kærlige hilsner,
Eva Wessel
Det siger andre om somatics:
“Efter somatics workshoppen oplevede jeg en helt ny ro. Det var som at få en nøgle til min egen krop, som jeg kan bruge i hverdagen, når tingene spidser til.” – Hanne L.
“Det var en øjenåbner for mig at forstå nervesystemet gennem kroppen i stedet for bare at læse om det. Eva formidler det så jordnært, at jeg følte mig tryg fra første minut.” – Karina M.
“Jeg vil bare lige takke dig for en dejlig søndag i Laden. Jeg var fyldt med indre ro og nærvær. Min lænd, balle og hofte slap også efter en par dage.
Det har været en stor åbenbaring for mig at opleve hvad Somatic kan gøre ved krop og sind.” – Laila Graversen
“Efter et langt stressforløb får jeg indimellem tilbagefald, her hjælper Somatics med Eva mig til at komme ned i kroppen og få ro på nervesystemet igen. For mig betyder Evas milde og stille guidning, at mit sind falder til ro, og ved at koncentrere mig om øvelserne bliver jeg nærværende og tankemylder mv. forsvinder. En fantastisk pause til mig selv – og effekten holder længe. ” – Marianne Hofman
“Jeg havde aldrig prøvet Somatics før og var ærlig talt lidt skeptisk over, om så små og langsomme bevægelser kunne gøre en forskel. Men allerede efter første undervisning mærkede jeg, at noget havde ændret sig. Min nakke og mine skuldre føltes lettere, og jeg gik hjem med en ro i kroppen, som jeg ikke havde mærket længe. Eva underviser med en helt særlig kombination af høj faglighed og varme. Hun formår at forklare kroppen og nervesystemet på en måde, der giver mening, og man føler sig tryg fra første øjeblik. Jeg kan kun anbefale hendes undervisning.” – Lene
“Det, jeg især tager med mig fra Evas Somatics-undervisning, er en helt ny forståelse af min egen krop. Jeg har i mange år levet med spændinger og troet, at jeg bare skulle strække mere eller tage mig sammen. Gennem Somatics lærte jeg, at kroppen kan lære at give slip på en helt anden måde. Eva skaber et nærværende og roligt rum, hvor der er plads til alle. Hendes undervisning er både professionel, omsorgsfuld og inspirerende, og jeg går hver gang hjem med mere bevægelsesfrihed, større kropsbevidsthed og et roligere nervesystem.” – Mette
kr. 435,00
Online