SOMMER YOGA RETREAT PÅ SAMSØ


FRA 26. JUNI TIL 28. JUNI 2020

Tryk på pauseknappen, oplev yogaen, naturen og roen.

Sommer yoga retreaten inviterer dig til en 3 dages yogaoplevelse på et smukt og stemningsfyldt retreat center, Mellem-rummet på Samsø. 

Du praktiserer yoga 2-3 gange om dagen, oplever naturen i fuldt flor og bliver forkælet med sund vegetarisk og nærende kost. Samsø´s natur er i sig selv et besøg værd og når det så kombineres med yoga, giver det rigtigt gode betingelser for, at du kommer helt ned i tempo, finder ro i krop, sind, sjæl og du får nogle skønne og fredfyldte dage.  

Dagene starter med dynamisk morgenyoga, åndedræts øvelser, afspænding og meditation.  Efter nærende og sund morgenmad er der tid til dig.
Du kan bruge frirummene mellem yogaundervisningerne til alt det, du har lyst til – læse en bog i haven eller i en hyggelig krog i Mellem-rummet, gå en tur til havet, solbade, bade, tage en cykeltur, nyde de søde jordbær eller det du har lyst til.
Senere på eftermiddagen bliver du undervist i blid og afstressende yoga og somatiske bevægelser. Dette har til formål at frigøre spændinger, som har sat i kroppen gennem livet for mange på grund af stress, travl hverdag og smerter.
Om aftenen bliver der serveret middag med hyggeligt og kærligt samvær med de andre deltagere.
Lige før sengetid tilbyder jeg Restorative Yoga og beroligende åndedræts øvelser, så du er klar til sige godnat bagefter. 

Der vil være god tid til at komme i dybden med din yogapraksis, men også god tid til dig selv.
Gennem hele opholdet bliver du forkælet med sund, vegetarisk og mest muligt lokal kost med morgenmad, frokost og aftensmad. Frugt, the, kaffe og sunde snacks i løbet af dagen.
Denne retreat er både for dig, der er erfaren indenfor yoga, men den er også for dig, som er nybegynder. Vi byder dig varmt og kærligt velkommen til et rum med trygge rammer. Alle uanset alder, køn og erfaringer med yoga kan være med.

 

RETREATENS PROGRAM OG RYTME

Fredag

10.00 – 11.00 Ankomst og indlogering
11.00 Velkomst, præsentation og rundvisning
12.00 Grounding med Blid Yoga
13.00 Frokost
14.00 Tid ti dig♥
16.30 Somatics og Restorative Yoga
19.00 Aftensmad
21.00 Restorative Yoga og dyb afspænding
22.00 Stilhed

Lørdag

07.30 Godmorgen, te, kaffe og en lille morgensnack
08.00 Kroppen vækkes med dynamisk yoga, åndedrætsteknikker og pranayama
10.00 Økologisk, vegetarisk og nærende morgenmad
10.30 TID TIL DIG♥
13.00 Frokost
14.00 Tid ti dig♥
16.30 Somatics Yoga
19.00 Aftensmad
20.30 Restorative Yoga
21.30 At komme solnedgangen i møde

 

Søndag

07.30 Godmorgen, te, kaffe og en lille morgensnack
08.00 Kroppen vækkes med dynamisk yoga, åndedræts teknikker og pranayama
10.00 Økologisk, vegetarisk morgenmad
11.30 TID TIL DIG ♥
12.00 – 14.00  Pakke, runde af og TAK for denne gang♥

VI BOR PÅ ET SMUKT OG STEMNINGSFYLDT RETREAT CENTER
MELLEM-RUMMET

Mellem-rummet tilbyder et rum og en ramme, hvor du har mulighed for at tage en pause, til at søge hen, finde ind og opleve ro, stilhed og stemning. Et mellemrum til at sanse og udforske balancen mellem krop, sind og sjæl.

Mellem-rummet ligger i gåturs afstand fra en smuk strand og det er kun 4,7 km fra Sælvig (Jyllands færgen) og 8,2 km fra Ballen havn (Sjællands færgen). 

Der er mulighed for afhentning ved færgen ved din ankomst, hvis du har brug for det uden ekstra omkostninger. 
Det er muligt at leje en cykel, så du kan nemt komme rundt på den smukke og grønne ø, hvor du samtidig tager hensyn til naturen. Det er meget nemt at komme rundt på cykel på Samsø og afstandene er korte mellem byerne. De ganske få steder, hvor cyklen ikke kan komme frem, ser alligevel bedst ud i spadserefart. 

Du kan læse mere om Mellem-rummet og se flere billedere på deres hjemmeside her. 

TILMELDING: på mail til [email protected] eller her.

Din plads bliver reserveret ved indbetaling af depositum på 1.500 kr. (depositum bliver ikke refunderet ved afmelding).  

 

Dato:  26. – 28. juni 2020

PRIS PR. PERSON: i delt 3-4 mandsværelse  kr.  3.150 *

TILLÆG VED SINGLEVÆRELSE: 700 kr. (begrænset antal)

TILLÆG VED DOBBELTVÆRELSE: 450 kr. pr person (begrænset antal)

*Obs! Ved bestilling efter d. 31.03.2020 stiger prisen med 300 kr. pr. person ift. de ovenstående priser.

RETREATEN  INKLUDERER:

• 11 timers yoga undervisning i et stemningsfyldt yogarum
• Fuld forplejning morgenmad, frokost, aftensmad, te, kaffe og snacks i løbet af dagen
• Ophold i Mellem-rummet
• Yogaundervisning som beskrevet med Eva Wessel
• Sengetøj, håndklæder
•Alt yogaudstyr til yogaundervisningen
•Transport til og fra Mellem-rummet til færgen

 


Tidligere

Næste

GLÆD DIG TIL EN UFORGLEMMELIG YOGARETREAT PÅ SAMSØ

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail [email protected] eller mobil 51342507, hvis der skal uddybes noget vedrørende yogaretreaten i Mellem-rummet på Samsø. 

Jeg glæder mig til at se dig. 

Namaste!

Eva