YOGAFERIE TIL BALI


TRYK PÅ PAUSEKNAPPEN OG KOM MED TIL GUDDOMMELIGT SMUKKE BALI OG

OPLEV YOGA, BALINESISK KULTUR OG EKSOTISK NATUR

9. - 20. NOVEMBER 2020

Nogle gange skal vi hjemmefra for at finde hjem til sig selv.
For rigtigt mange står en rejse til Bali højt på ønskesedlen. Nu kan du få dit ønske opfyldt, samtidig med at du kan dyrke yogaen og meditere dagligt, lade din batterier op med sol, varme og opleve den rige balinesiske kultur og natur. 

Yogarejsen, hvor Bravo Tours er rejsearrangør,  er for alle, uanset dine tidligere erfaringer med yoga og meditation. På denne yogaferie er der ingen deadlines og ingen forventninger til, hvad du skal præstere. Denne yogaferie handler om at komme helt ned i tempo og skabe balance mellem krop, sind og sjæl.

Du kan rejse alene eller tage din partner eller ven med. Når du er på yogarejse, opstår der gerne nye bekendtskaber, fordi vi hurtigt bliver en fasttømret gruppe med en fælles interesse for yoga.

TURENS PROGRAM OG RYTME

Dagene vil starte ved solopgang med morgen meditation. Efterfølgende vækker vi hele kroppen med 1,5 – 2 timers dynamisk yoga og en lang afspænding, mens du lytter til den rolige rytme af dovne bølger, der slår ind mod koralrevet.

Efter morgenmaden er der masser af tid til dig, uanset om du slapper af ved poolen eller på stranden, nyder massage i hotellets spa afdeling, tager på en cykeltur eller laver lige præcis det, som du har lyst til.

Sidst på eftermiddagen mødes vi til en blid og afstressende yoga, som er præget af ro og fordybelse. I løbet af eftermiddagssessionerne bliver du guidet igennem små mindfulness øvelser, somatiske bevægelser, yin yoga inspirerede øvelser og en dyb afspænding.
Aftenstunden er din egen. Måske har du lyst til at nyde middagen på det skønne hotels restauranter, hvor vi kan sidde ved et fællesbord, hvis ønsket er der. Du kan også nyde middagen på en af byens charmerende restauranter.

To af dagene byder på nogle skønne og oplevelsesrige udflugter, som er skræddersyede til vores yogagruppe.
Den første udflugt byder på en tur til kunsternes by UBUD, som også er kendt fra bogen og filmen ”Spis, bed, elsk”, hvor vi vil besøge Ubud´s marked, abeskoven, ris terrasser og opleve Barong, en speciel balinesisk dans.

Den anden udflugt går til en af de ældste traditionelle balinesiske landsbyer, Tenganan og hvor vi besøger Lempuyang og Tirta Empul templerne. Begge udflugter inkluderer frokost på en af de lokale restauranter.

Der vil også være mulighed for at deltage i 2 mini workshops i Hormon Yoga Terapi for kvinder, som er gavnligt for kvinder over 35 år, hvis du har hormonforstyrrelser (PMS, stærke menstruationssmerter, Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS) og især kvinder, som lider under overgangsalderen (menopause). Du kan læse mere om Hormon Yoga Terapi her. 

Du kan læse mere om, hvad dagene byder på under dagsprogrammet.
Der vil være 1 fridag, som giver dig mulighed for at slappe af på stranden eller ved swimmingpoolen, dykke eller tage på en længere udflugt.

VI BOR PÅ LUKSUSHOTEL, SOM LIGGER DIREKTE PÅ EN KRIDHVID SANDSTRAND

Vi bor på et 4+ stjernet luksushotel puri Santrian, som ligger direkte på en kridhvid sandstrand og samtidigt meget tæt på en hyggelig lille by, Sanur, som byder på skønne restauranter og butikker.

Hotellet byder på nogle rummelige superior-værelser, som er lyse og velindrettede i hyggelig balinesisk stil, og fra balkonen eller terrassen er der udsigt til en smuk, frodig have.

DATO: 9. –  20. november 2020

Afrejse:
9. november – København-Bangkok
10. november – Bangkok-Bali

Retur:
20. november – Bali-Bangkok
21. november – Bangkok-København

12 dage/10 nætter

Pris i delt superior værelse 15.799 kr. pr. person
Tillæg for værelse til enebrug 4.100 kr. (begrænset antal)

REJSEN INKLUDERER:

ALT DETTE FÅR DU MED I PRISEN:
• Fly til Bali – t/r med Thai Airways fra København via Bangkok.
• Mad ombord på flyet – t/r
• 1 stk. indtjekket bagage + 1 stk. håndbagage
• Transfer lufthavn – Hotel t/r
• Ophold på Puri Santrian
• Morgenmad
• Dansktalende rejseleder service
• 2x udflugter : Ubud og rismarker samt tempel tur
• 22 timers yogaundervisning, meditation og mindfulness
• 2 mini workshops i Hormon Yoga Terapi for kvinder
• Et yogaprogram på skrift og lydfil med øvelser, når du kommer hjem igen.

Tilkøbsmulighederne er:
• Afbestillingsforsikring: 399 kr. pr. person
• Årsrejseforsikring: 752 kr. pr. person

TILMELDING: til Bravo Tours på telefon 9627 3777 eller på Bravo Tours hjemmeside her.


Tidligere

Næste

DAGSPROGRAM

DAG 1 – AFREJSE FRA DANMARK
Vi forlader Danmark og flyver mod Bali, hvor der venter en magisk yogaoplevelsei.
Vi rejser med Thai Airways hvor flyveturen tager ca. 19 timer. Der er flere måltider og forplejning om bord.

DAG 2 – ANKOMST TIL BALI
Ankomst til Bali, hvor vores dansktalende guide byder os velkommen. Derefter tager turen til vores hotel Puri Santrian ca. 40 minutter.
 Hotellet lægger på øens sydøstlige del i Sanur.
Vi tjekker ind på vores hotel lige ved stranden og giver os tid til at lande, pakke ud og vænne sig til omgivelserne.
Du kan slappe af ved poolen, stranden eller nyde en balinensisk massage, som kan hjælpe dig at akklimatisere. 

 

DAG 3 – YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og yoga med fokus på grounding og at lande. Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasessionen, er der tid til dig. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 4 – KUNSTERNES BY UBUD, LOKAL MARKER, ABESKOV, BARONG DANS OG RIS TERASSER
Efter morgenmaden forlader vi Sanur og sætter kursen mod kunsternes by, Ubud.
Oplev: Barong Dans, Ubud Monkey Forest, Puri Saren Agung, Ubud Market, Kintamani, Tegallalang Rice Terrace, frokost ved en lokal restauran.
Dagen begynder på fornemmeste vis med en helt fantastisk optræden af The Barong Dance Show. The Barong show repræsenterer en kamp mellem de gode og onde ånder. Barong er et mytologisk dyr, som repræsenterer den gode ånd, mens Rangda er et mytologisk monster, der repræsenterer den onde ånd. Barong danseshowet portrætteres ofte med to aber og er måske den mest kendte dans på Bali.
Næste stop er Puri Saren Agung og Ubud marked. Puri Saren er også kendt som Ubud Kingdom Palace – et tempel, der er omgivet af smukke, traditionelle huse, som blev brugt af den royale familie. Overfor ligger Ubud marked, hvor du finder mange traditionelle ting, såsom balinesiske masker, saronger, accessoires og meget mere.
Om eftermiddagen får du en imponerende oplevelse ved Kintamani, hvor vi oplever den meget smukke, panoramaudsigt og den unikke atmosfære med blæst fra Mount Batur. Vi ser også Batur søen – en vulkansk kratersø, hvor du er omringet af fascinerende natur og flot udsigt – en speciel oplevelse.

På vej tilbage til hotellet stopper vi ved Tegallalang for at se de billedskønne ris terrasser, hvor du kan tage et helt fantastisk foto med ris terrasser i baggrunden. Derefter tager vi tilbage til hotellet. Hvor aftenstunden nydes på egen hånd.


Tidligere

Næste

DAG 5 – YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til blid yoga og en lang afspænding inden middagen.
Hvis interessen opstår, er der mulighed for at deltage i en Hormon Yoga session midt på dagen, hvor du vil lære Hormon yogaøvelserne for at afbalancere de kvindelige hormoner.

DAG 6 – YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 7 – MASSER AF TID TIL DIG
Er yogafri og du kan lave lige præcis, hvad du ønsker.


Tidligere

Næste

DAG 8 – YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga. Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.
Hvis interessen opstår, er der mulighed for at deltage i en Hormon Yoga session midt på dagen, hvor du vil lære Hormon yogaøvelserne for at afbalancere de kvindelige hormoner.

DAG 9 – TEMPLER OG BESØG EN AF DE ÆLDSTE BALINESISKE TRADITIONELLE LANDSBYER TENGANAN
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Lempuyang.
Besøg: Lampuyang Tempel, Tirta Gangga, frokost på lokal restaurant, Tenganan Village
Inkluderet: Indgangsbillet, donationer, vand og dansk talende turguide.

Vi bliver hentet om morgenen og kørt til den østlige del af Bali. Første besøg er Lempuyang Tempel eller bedre kendt som Indgangen til Himlen. Lempuyang er en af de største templer på Balis Øer og placeret i højderne med en fantastisk udsigt over Mount Agung. Fra Lempuyang Tempels indgang ser vi den mest betagende udsigt af Mount Agung.
Besøget fortsætter til Tirta Gangga – en smuk have med springvand og fiskedam i den østlige del af Balis øer. Denne have er bygget af King of Karangasem til afslapning med deres familie – et fantastisk sted at besøge på en tur gennem det østlige Bali. Haven bliver brugt af den kongelig familie til badning. Der er en stor, ren vandkilde, som leverer vand til springvandet. Tirta Ganggas vand palads blev bygget i 1948 af King Anak Agun Anglurah Ketut Karangasem i det østlige Bali. Paladset er blevet formet til en smuk vand have og er placeret nær en naturlig vandkilde.
Derefter kører vi til en lokal restaurant, hvor vi spiser frokost med udsigt over ris terrasserne og Mount Agung. Ved det samme sted får vi mulighed for at teste vores mod på en af de populære gyngeture, som i den grad giver et sug i maven (du betaler på stedet).
Efter frokost fortsætter turen til en af de ældste balinesiske landsbyer: Tengang Village. Denne traditionelle landsby refereres der ofte til i kulturel litteraturvidenskab, Tenganan Pegringsingang, som er meget populær litteratur på øen. Dens meget unikke, lokale samfund og livsførelse er kun tilgængeligt i Balis Anicent Villages. Det er meget forskelligt fra andre landsbyer på øen – en unik oplevelse, du ikke finder andre steder. Når vi er retur nydes aftenen på egen hånd.

DAG 10 – YOGA, AFSLAPNING OG TILD TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga. Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad. Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 11 – VI SÆTTER KURS MOD DANMARK
Efter 10 magiske og afslappende dage sætter vi kurs mod Danmark igen.

DAG 12 – HJEMME IGEN
Vi lander i Kastrup, Københavns lufthavn igen efter en rejse, der har fyldt dig op med uforglemmelige oplevelser, ro og harmoni.

Vi glæder os til at byde dig hjertevarmt velkommen på guddommelige Bali.​

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail [email protected] eller mobil 51342507, hvis der skal uddybes noget vedrørende yogaundervisningen på Bali.

Jeg glæder mig til at se dig.

Namaste!

Eva